Kompetencer

Vi lever i en digital verden, hvor kommunikationen går stærkt. Meget stærkt. Mange budskaber bliver leveret på 140 tegn (Ja, okay Twitter har i november 17 sat det op til 280 tegn, men alligevel)

Teknologien udvikler sig hurtigere, end vi kan følge med. I den verden vi lever i, er der mere end nogensinde brug for én, der kan bevare overblikket. Det kan jeg hjælpe din virksomhed med.

Jeg tager min indsigt i digital marketing, blander den med min tekniske baggrund som datamater og krydrer det hele med en sund vestjysk skepsis for at rådgive dig om, hvordan du kan udnytte din virksomheds fulde potentiale på Internettet.

Uanset om du skal have praktisk hjælp til at opsætte en annonce på Facebook, hjælp til din LinkedIn strategi, eller et indspark til planlægning af de næste 3 måneders indhold, så kan jeg hjælpe dig. Mit netværk af dygtige grafikere, videofolk, lyd og podcast, ghost writers, journalister og fotografer, kan også byde sig til, hvis der er behov for det.

Er hjemmesiden ikke optimeret, så kan SEO folkene og programmørerne i mit netværk helt sikkert også hjælpe med denne vigtige del.

Et typisk projekt

Det hele begynder med en god kop kaffe. Det er her vi finder ud af, om der er kemi og vi sammen kan skabe indhold til din virksomheds sociale medier.

Et kaffemøde koster dig naturligvis intet, andet end din værdifulde tid. Efter et møde, kan jeg typisk lave et tilbud på, hvordan vi kan samarbejde.

Ofte er næste skridt, at starte med en 3-4 timers strategi workshop, hvor vi arbejder med virksomhedens mål, målepunkter, retning, indhold og målgruppe. Herefter kan vi lave en helt konkret køreplan. Nogen kunder har blot brug for 1/2 dags undervisning, så de kan komme videre med selv at arbejde på de sociale medier.

 

Del gerne, hvis du synes det er relevant for dit netværk
Email this to someoneShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Google+Share on Facebook