Kasper hjælper med at holde fokus

På en travl uddannelsesinstitution er der nok at se til, og på Erhvervsakademi SydVest er de glade for Kasper Hundebøl Hamanns konsulentstøtte på deres indsats på de sociale medier.

På Erhvervsakademi SydVest er de sociale medier meget vigtige, når det gælder om at ramme både de helt unge potentielle studerende til fuldtidsuddannelserne som for eksempel datamatiker, markedsføringsøkonom eller byggekoordinator samt akademiets voksne publikum på efter- og videreuddannelserne.

– Vi har brugt Kasper Hundebøl Hamann som sparringspartner på vores strategi for de sociale medier. Jeg har været på kursus ved ham i annoncering på Instagram, Facebook og LinkedIn, og efterfølgende, da vi var blevet selvkørende, har han trådt til som ekstra hjælp på den front, når vi selv har for travlt, fortæller Pia Laura Larsen, som er kommunikations- og markedsføringskoordinator på Erhvervsakademi SydVest.

Pia Laura Larsen er glad for den værdi, Hundebøl Hamann er med til at skabe for Erhvervsakademi SydVest.

Han er med til at holde fokus på vores strategi for de sociale medier. Når vi har meget travlt i afdelingen, kan andre opgaver godt sluge opmærksomheden, men så er han god til at følge op på, om vi har opslag på vej, forklarer kommunikations- og markedsføringskoordinatoren.

Med 17 fuldtidsuddannelser, 16 efter- og videreuddannelser og 2.500 studerende er der nok at se til, og derfor giver det mening med en ekstern konsulent på de sociale medier.

– Kasper giver lige det der ekstra. Det er for eksempel os selv, der sætter annoncerne på Facebook op nu, men han er koblet op på systemet og kommer med gode råd, hvis han kan se, at der er noget, der ikke performer godt nok. Det er rart at have en specialist at sparre med, siger Pia Laura Larsen fra Erhvervsakademi SydVest.

Pia Laura Larsen

Pia Laura Larsen, Kommunikations- og markedsføringskoordinator hos Erhvervsakademi SydVest