Guide: Opret en Facebook annoncekonto

Kasper Hundebøl Hamann, underviser i annoncering på Facebook

Du har brug for en Facebook annoncekonto, hvis du vil annoncere på Facebook

Hvis du vil annoncere og tiltrække nye kunder til din virksomhed på Facebook, så har du brug for en annoncekonto.

Her får du min video guide til, hvordan du step by step opretter en annoncekonto på Facebook.
Bemærk, denne guider virker ikke hvis du allerede kører Facebook Business Manager

OBS!
Du kan også “bare” booste dit første opslag på din Facebook side, så oprettes der også en annoncekonto til dig.

VIGTIGT!
Du skal sørge for at din nye annoncekonto oprettes i DANSK TIDSZONE og med DANSK VALUTA da det IKKE kan ændres senere. Så skal du altså starte helt forfra.

Videoguiden til oprettelse af en Facebook annoncekonto

OBS – Guiden er fra 2020, designet kan se anderledes ud og fx. hedde Business Suite. Du kan måske gå direkte til annonceadministratoren https://www.facebook.com/adsmanager/manage/campaigns

Her får du de steps, der skal til for at oprette en annoncekonto til din Facebook side:

  1. Gå til din virksomhedsside (fra en computer)
  2. Find “gå til annoncecenter” i venstre side
  3. Find herefter punktet “Alle annoncer”
  4. Når du er på denne side vælger du i bunden af siden “Annonceadministrator”
  5. Du skal nu godkende Facebooks antidiskriminationspolitik
  6. Nu er der oprettet en annoncekonto til dig (Brug evt. browseren refresh funktion, hvis den ikke viser dig kontoen.
  7. Du skal nu indstille kontoen. Her er det MEGET vigtigt at du indstiller til DANSK sprog og Danske kroner som valuta. Det kan ikke ændres
  8. Kontoindstillingerne angiver bl.a. virksomhedens navn, cvr. nummer, m.m. Du tilgår indstillingerne i højreside på annonceadministratoren
  9. Nu skal du tilføje en betalingsmetode (Det er nemmest at oprette via en VISA / MASTERCARD Eller EUROCARD) 
  10. Vil du gøre din bogholder glad, så tilføjer du lige https://www.facebook.com/ads/manager/billing/transactions/ som bogmærke. Den indeholder alle dine kvitteringer for køb.
  11. Nu er du klar til at annoncere via Facebook Annonceadministrator https://www.facebook.com/ads/manager/