Kursus: Kom igang med Facebook annoncering, Aarhus

Kurset afholdes den 12. september 2019 fra 9:00 - 14:00. Pris: 1.195 dkk ex. moms.

Dette kursus i Facebook annoncering foregår i Hasselager ved Aarhus og er målrettet dig, som vil lære, hvordan man annoncerer på Facebook. Der er tale om et helt lavpraktisk kursus, hvor du (med underviserens hjælp) prøver kræfter med Facebooks annonceplatform.

Uanset om du henvender dig til erhverv eller private, så kan Facebook annoncering målrettes til dine potentielle kunder.

Hvorfor skal du deltage?

Du skal deltage på kurset, hvis du ønsker, at komme rigtigt i gang med en struktureret annonceringsindsats på Facebook.

Inden du kommer fra kurset, har du prøvet at opsætte og målrette flere annonceformater for virksomheden på Facebook.

Når du kommer hjem fra kurset har du også lært, hvordan du efterfølgende evaluerer annoncernes effekt.

Hvad lærer du på kurset?

Du lærer helt grundlæggende, hvordan du definerer og opsætter relevante målgrupper i annonceadministratoren på Facebook. På dette kursus går vi ikke i dybden med fx. Retargeting – dette er en del af kurset facebook annoncering for øvede Vi kigger kun overfladisk på, hvordan du kan ramme nye potentielle kunder, der fx. har besøgt dit website. (Denne del kræver opsætning af en Facebook Pixel – opsætning er ikke en del af kurset – se evt. Facebook egen Pixel guide)

Vi arbejder videre med målgrupperne, når du og de andre kursister selv skal prøve at oprette dit firmas kampagne til Facebook.

På kurset guides du igennem opbygning af en kampagne med et tilhørende annoncesæt (placeringer af annoncer, m.m.) og annoncer. Du kan naturligvis vælge at slukke kampagnen inden den begynder at bruge penge.

Du får naturligvis input fra underviseren til, hvordan du kan opbygge selve annoncen og dermed fange kundernes opmærksomhed endnu bedre.

Har du ikke en annoncekonto, guider underviseren dig i at oprette en. Husk blot at medbringe et betalingskort.

Agenda for kurset

09:00 – 09:15 Morgenbrød og præsentation af deltagere
09:15 – 10:00 Kolde og varme målgrupper
10:00 – 10:30 Oprettelse af annoncekonto
10:30 – 11:30 Opbygning af konkret annoncekampagne (step by step)
11:30 – 12:00 Hands on – arbejde med egne annoncer (del 1)
12:00 – 12:20 Frokost (Sandwich)
12:20 – 13:20 Hands on – arbejde videre med egne annoncer (del 2)
13:20 – 13:40 Eksempler på indhold og kampagner
13:40 – 13:50 Evaluering af kampagner
13:50 – 14:00 Opsummering, evaluering og tak for i dag
* Der tages forbehold for justeringer af agendaen, afhængigt at deltagernes ønsker og behov.

Hvem kan deltage i kurset?

Alle der har en kørende Facebookside (evt. også en Instagram virksomhedskonto), og vil være lære hvordan man kan annoncere både til “ukendte” kunder (Kolde leads) og til “kendte” kunder (Varme leads) (Facebook kalder disse for Gemte målgrupper og Brugerdefinerede målgrupper)

Hvordan foregår det?

På kurset kigger vi helt lavpraktisk på, hvordan man arbejder med de forskellige områder af Facebooks annoncesystem, hvor der er mulighed for både at målrette annoncer til 15 forskellige placeringer på bl.a. Facebook og Instagram (Det er muligt at vise annoncer på Instagram uden du opretter en Instagram konto)

Kurset er “hands on” – dvs. Kasper viser dig, hvordan du gør LIVE i Facebooks annonceadministrator, mens du selv prøver kræfter med din virksomheds annoncekonto. Der er også afsat tid til, at du arbejder selv med dine annoncer.

Det hele forklares på godt jysk. Helt nede på jorden og uden du behøver have kendskab til marketing fagtermer.

Prisen er 1.195 DKK ex. Moms, inkl. Morgenbrød kaffe/vand.

Tilmeld dig kurset

Lukket for tilmelding. Se øvrige datoer for Grundlæggende Facebook annoncering her

Mød din underviser

Kasper arbejder både strategisk og helt lavpraktisk med Facebook, Linkedin og Instagram for en række kunder i eget firma Hundebøl Hamann ApS. Kasper er en erfaren underviser, der de sidste 5 år har undervist en lang række danske virksomheder. Kasper Hundebøl Hamann har siden år 2000 år arbejdet med digital tilstedeværelse og ved hvad der skaber synlighed og målbar effekt!

Hvad siger tidligere kursister?

Se hvad tidligere deltagere udtaler om Kasper Hundebøl Hamanns kurser

Detaljer og vigtige info

Hvad koster det?

Prisen er 1.195 DKK ex. moms. inkl. morgenbrød, kaffe/vand.

Hvornår afholdes annoncekurset?

Kurset afholdes den 12. september 2019 fra 9:00 – 14:00. Pris: 1.195 dkk ex. moms.

Hvor skal vi være?

hos Aarhus Hostel

Beringvej 1
8361 Hasselager

Mulighed for gratis parkering lige uden for bygningen.

Tilmeldingsfrist

Senest 10 dage før kursusstart

Vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet, hvis der 8 dage inden kurset er under 8 deltagere. Max 20 deltagere på kurset. Det er først til mølle.

Husk

Du skal som deltager medbringe en PC eller Mac, så du kan arbejde med din Facebook side undervejs. Det anbefales at have browseren Chrome installeret, da det virker bedst i annonceadministratoren.

Det er også vigtigt, at du medbringer firmaets logo, evt. video, grafik og billeder du tænker kan bruges til annoncering. Som udgangspunkt anbefales det, at alt materiale kører med en opløsning på minimum 1080 x 1080 og evt. til det helt nye 4:5 videoformat (1080 x 1350 px)
Det er et krav for din deltagelse på kurset, at du har en virksomhedsside oprettet, som er live på Facebook. Om du har 10 eller 10.000 følgere er underordnet.

Top