Garna - De bedste resultater til Garna med målrettet annoncering og troværdige tekster

Garna er en familiedrevet virksomhed med webshop og fysiske butikker, der importerer og sælger eget kvalitetsgarn af 100% naturlige fibre til den kvalitetsbevidste strikker. Hos Garna bliver du en del af familien, når de to søstre, Birgitte og Annette og Birgittes datter, Sabrina, inviterer kunderne indenfor i deres verden af garn, strikdesign og oplevelser i naturen rundt omkring på Ærø.

 

Jeg hjælper Garna med løbende at køre målrettede annoncer og kampagner på deres garn, tilbehør og designs. Det sker i tæt samarbejde med Garna-teamet, hvor Birgitte leverer de videoer og billeder, der skal til for, at vi kan lave de bedste annoncer.

I samarbejde med Kirsten, tekstforfatter hos Teksthåndværk, som hjælper Garna med tekster til hjemmeside, nyhedsbreve og annoncer, skruer jeg annoncerne sammen, så vi får genereret en masse salg og øget trafik til Garnas webshop. Jeg analyserer løbende på effekten og på kundernes adfærd, så indsatsen er så optimal som muligt.

Det siger Garna om samarbejdet:

”Kasper, der står for vores annoncering på sociale medier kommer med en specialistviden og en kunnen på dette område, som vi ikke selv sidder med. Det kræver så meget viden og tid hele tiden at være opdateret på Facebook, fordi der konstant laves om i tingene. Desuden er det tydeligt at mærke, at Kasper har lang erfaring inden for området. Han har blik for, hvad det er, der fanger. Det ville vi aldrig kunne gøre selv,” fortæller Birgitte, der siden 2017 har drevet garnfirmaet.

Birgitte er bevidst om, at det sparer hende en masse tid og ressourcer, når hun hyrer eksterne eksperter og konsulenter ind. 

 

”Jeg er stor tilhænger af, at man bruger eksperter, hvor der skal bruges eksperter. Det giver bare rigtig god mening at købe sig til nogle timer hos nogle, som kan tage fra på det område, de nu er specialister indenfor.” 

 

Mere end ”bare” annoncering – De bedste resultater til Garna med målrettet annoncering og troværdige tekster.

”Kasper står for alt det tekniske og maskineriet bag kampagne- og annonceopsætningen, analyse og optimering, og Kirsten fra tekstbureauet Teksthåndværk, er vores tekstforfatter, der leverer de hyggelige tekster til vores målgruppe. Samarbejdet mellem Kirsten og Kasper fungerer rigtig godt, fordi de har et effektivt samarbejde og lynhurtigt kan levere noget, vi helt tydeligt kan se effekten og resultatet af på både omsætning og på kundernes kendskab til Garna.”  



Her kan du se et udsnit af de kunder jeg arbejder med