Om Kasper Hundebøl Hamann
Jeg hjælper B2B-virksomheder med at få mere ud af deres LinkedIn Ads. Både strategisk og helt nede i maskinrummet i Campaign Manager.
Det er mig, du taler med, og mig, der arbejder på dine opgaver.
Jeg arbejder hands-on med LinkedIn Ads: strategi, målgrupper, kampagneopsætning, tracking, analyse og løbende optimering. Jeg rådgiver også mine kunder om annoncernes kreative indhold, budskaber og vinkler.
For mig handler LinkedIn Ads ikke kun om klik, CTR og CPM. Jeg vil vide, hvilken værdi annonceringen faktisk skaber for din forretning, og hvordan vi kan bruge data til at træffe endnu bedre beslutninger.
En kunde beskrev min tilgang sådan her: “Kasper er opmærksom på, hvad der virker, hvad der kan forbedres, og hvor der kan træffes bedre beslutninger.”
En anden fremhævede, at samarbejdet med mig ikke bare løser den konkrete opgave. De “bliver faktisk også klogere undervejs.” Og netop den sidste del er vigtig for mig.
Jeg kan hjælpe med
- LinkedIn Ads-strategi
- Kampagneopsætning og optimering
- Målgrupper og målretning
- Sparring om annoncernes kreative indhold og budskaber
- Tracking, måling og analyse
- Leadgenerering
- LinkedIn Ads-audits
- 1:1-sparring, workshops og undervisning
Mit primære fokus er LinkedIn Ads og B2B, men jeg arbejder også hands-on med Meta Ads på flere større annoncekonti.
Erfaring
Jeg har arbejdet professionelt med digital markedsføring siden 2000 og med betalt annoncering på sociale medier i mere end 12 år. Jeg har desuden en teknisk baggrund som webudvikler, hvilket er ret nyttigt, når tracking, data og platforme skal spille sammen.
Jeg har drevet Hundebøl Hamann ApS siden 2014 og arbejder med både danske og internationale virksomheder. I 2024 blev Hundebøl Hamann ApS kåret som Børsen Gazelle efter en vækst på 147 %.
Det nævner jeg ikke kun for at prale med den temmelig dyre statue 😉 Jeg driver selv virksomhed, så jeg ved, at markedsføring i sidste ende skal give forretningsmæssig mening. Budgetterne skal bruges fornuftigt, og annonceringen skal skabe værdi. Ikke bare aktivitet.
Min vej hertil
Jeg er født og opvokset i Esbjerg. Jeg startede omkring den første internetboble med at programmere hjemmesider for reklamebureauer, og blev siden konsulent og projektleder på bureauer rundt om i Danmark. I 2014 startede jeg for mig selv.
Jeg render ikke efter det nyeste shiny object, bare fordi alle taler om det. Og hvis jeg ikke tror på effekten eller meningen med en opgave, så siger jeg nej. Jeg vil hellere takke nej end tage en opgave, jeg ikke kan løse.
Undervisning og foredrag
Jeg har undervist og afholdt workshops i mange år, blandt andet hos Business Esbjerg og på MarketingCamp. På SpeakerScore bedømmer deltagerne mine oplæg og workshops. “Underviser” og “Ekspert” er de to egenskaber, jeg oftest bliver fremhævet for.
Score 87 · 88 events · 485 bedømmelser på SpeakerScore
Se de aktuelle kurser her
Udvalgte kunder og referencer
Skechers, Musikhuset Esbjerg, Semco Maritime, Energy Cluster Denmark og Qubiqa. Se cases og kundeanbefalinger på hamann.dk/testimonials. eller se udvalgte herunder.
Du kan også se aktuelle udtalelser direkte på min LinkedIn profil
Find mig her
- LinkedIn: linkedin.com/in/hamann
- YouTube: youtube.com/@KasperHamann
- Business Esbjerg: medlemsprofil
- MarketingCamp: taler-profil
Sidder du selv med ansvaret for markedsføringen og mangler en erfaren specialist at sparre med? Eller har du bare brug for en, der får tingene gjort? Så tag fat i mig på kasper@hamann.dk eller +45 2992 8029.
Min tilgang er ligetil, ærlig og uden bullshit-buzzwords.
